Ansager Områdecenter

Regnbuen arkitekter K/S og RUBOW arkitekter A/S har sammen tegnet en nyskabende  plejeboligbebyggelse i Ansager for Varde Kommune.

Ansager områdecenter indeholder 25 tidssvarende plejeboliger med fællesareal og service-faciliteter for både beboere og ældre borgere i lokalsamfundet, på i alt ca. 2500 m².

Kravet har været at byggeriet skal tage udgangspunkt i Erhvervs og Byggestyrelsens nye modelprogram for plejeboliger og indeholde nye løsninger på velfærdsteknologi. Forslaget blev udpeget af en enstemmig bedømmelseskomite.  “En landsby i Ansager” er en karakterfuld bebyggelse med inspiration i landsbyens struktur, med bære-dygtige tiltag og lavt energiforbrug

Byggeriet er afleveret maj 2013 og indviet i juni 2013.