JORTON A/S, Om- og tilbygning af domicil

Regnbuen arkitekter har forestået arkitektrådgivning vedr. om- og tilbygning af Jortons domicil i Skejby.
Bygningen fra 1975 fremstod inden ombygningen som en gedigen og sund bygning, men med et tungt og lukket udtryk, der ikke virkede tidssvarende.
Bygningens indre var mørkt, som følge af at de oprindelige mørke overflader var bevaret, og bygningens vinduer var små.
Med ombygningen er der gennemført en gennemgribende modernisering af bygningens ydre såvel som indre.
Arbejdet omfattede bl.a. :

  • Ny tilbygning i forlængelse af hovedbygning
  • Udvendig efterisolering af tag og facader
  • Store markante glaspartier ved indgange og kantine, og nye større vinduer i alle kontorer
  • Udskiftning/renovering af alle indvendige overflader
  • Etablering af nye indvendige glasvægge
  • Gæsteparkering foran bygningens hovedindgang

Efter ombygningen fremstår domicilet lyst og imødekommende, og signalerer til omverdenen at Jorton er klar til en ny tid.

Bygherre: JORTON A/S – Areal: Nybygning: 113 m2, Ombygning: 840 m2 – Periode: 2014-15 – Rådgiverstatus: Arkitektrådgiver

 

Comments on this entry are closed.