Åkjærskolen, Skive

Skive Kommune vedtog i 1987 at renovere og udbygge den gamle midtbyskole – Åkjærskolen.

Projektet bestod til dels af en gennemgribende renovering af skolebygningerne, dels af en ny servicebygning med bibliotek, møderum, kontorer m.v.

Som en vigtig del af projektet var desuden at bygge et nyt aktivitetshus til idræt, musik, udstillinger m.v., både til gavn for skolens elever og midtbyens brugere.

Arkitektonisk var udfordringen at indpasse den store bygningsvolumen med de mere beskedne bygninger omkring.

Projektet indgår i en samlet helhedsplan for bydelen og er udført i samarbejde med Vind og Ramved, Skive.

Aktivitetshuset blev færdigt i 1989, mens service-bygningen ikke er blevet opført.