Charlottehøj, Århus

Daginstitutionen er opført i 1998 for Århus Kommune og er beliggende i ”Finnebyen”, – et boligområde bestående af fritliggende træhuse fra tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig.

Bygningen er opdelt i mindre bygningsmæssige enheder i skala med kvarterets huse.

Børnehaven er udformet efter et funktionsopdelt princip, og de enkelte ”funktionshuse” er sammenholdt af et stort glashus, der fungerer som et indvendigt samlingspunkt med fællesfunktion.

Variationer med høje og lave rum kombineret med bygningernes indbyrdes placering tilfører institutionen et varieret og oplevelsesrigt interiør.