Andelsboligforeningen Ved Skoven
Bebyggelsen som består af 12 boliger er opført på en skrånende grund i Helenelyst ved Brabrand. Bygningerne er placeret langs koterne og understreger grundens fald. Herved sikres både udsigt og meget lys i boliger.
Der er tilstræbt en meget enkel arkitektur i et område som er præget af byggerier af stor mangfoldighed. Herved udtrykker bebyggelsen sig med en klar identitet.
De enkelte boliger er lyse og rummelige og indeholder opholdsarealer med stor rumhøjde.
