Fjældevænget og Rydevænget

De to bebyggelser, beliggende i Århus Nord er opført i 1970-erne som betonelementbyggeri. Overfladerne i grå og brune farver virkede knugende og afvisende. Den fremadskridende nedbrydning af betonoverfladen gav bygningerne et lidt mistrøstigt udseende og byggeriet kom til at virke ældre end det var. Desuden var isoleringsstandarden langt fra den nuværende standard.

Udgangspunktet for løsningen af opgaven var at finde den grundliggende idé bag bebyggelsen. De havde således rødder i funkisarkitekturen og den internationale funktionalisme, hvilket kan sammenfattes i to ord: afklaring og forenkling. Ønsket var at fremhæve de arkitektoniske kvaliteter, der lå i den oprindelige idé som f.eks. proportionering og placering i landskabet. Det ville være forkert at prøve at får bygningerne til at ligne noget, de ikke var i forvejen.

Projektet blev gennemført i 1995 for Boligforeningen Ringgården.