Tegnestuen
Regnbuen arkitekter m.a.a. blev etableret i 1976 under navnet Arkitektgruppen Regnbuen. I 2009 ændredes navn og logo til det nuværende. Tegnestuen har siden 1976 løst mange opgaver for både private og ikke mindst offentlige bygherrer.
Specielt opgaver som kræver høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet har vor interesse. Adskillige af vores opgaver er da også realiseret efter afholdte arkitektkonkurrencer.
Vores referencer dækker en meget bred vifte af opgavetyper: Lavenergibyggeri, Boligbyggeri, byfornyelse, institutioner, kirker, kulturinstitutioner, m.v.
Regnbuen arkitekter m.a.a. er et kommandit-selskab ejet af Anders Bové Christensen, Helge Borup, Uffe Breinholt og Hans Elming. Tegnestuen er medlem af Danske arkitektvirksomheder og dermed omfattet af den kollektive forsikringsordning.
